haveplan og havedesign af havearkitekt Frank Kirkegaard

Gårdhave i Nexø

HAVEN FØR: Den lille byhave blev flittigt brugt og var hjem-
sted for boldspil, solbad, spisning, bål og almindelig afslapning for
Birgitte og hendes to friske drenge.
Men de mange funktioner var svære at forene i den lille have.
Især gik boldspillet hårdt ud over staudebedet og den afslappede
atmosfære. Tørresnorene og en kraftig vedbend lukkede af for den
bagerste del af haven, der var noget mørk og hjemsøgt af mange
dræbersnegle.
Ønsket var, at jeg skulle tegne en enklere, smukkere og mere
rolig have, gerne med mange roser.


HAVEN EFTER: Græsset er nu væk og erstattet af Nexø-sand-
sten, der står flot til den eksisterende sandstensmur. I midten er
anlagt et rundt rosenbed og langs kanterne flere roser og storkenæb,
så det nu er en mere enkel, men samtidig mere intim gårdhave.
Belægningen bliver smallere mod enden af haven, så der opstår
et falsk perspektiv, der får haven til at synes længere. Effekten for-
stærkes af et spejl, som er sat op på endemuren. Det giver illusion
om et hul i væggen med adgang til endnu et haverum.
For enden er der tyndet ud i beplantningen. Herved er der
opstået en helt ny plads i haven, nu forsynet med en lille bænk

Haveplan for villa i Tejn

Øverste collage med fotos fra haven efter omlægningen. Nedenunder et par senere fotos, hvor havejerne har arbejdet videre med haven, bl.a.  inspireret af den franske have Le jardin Plume med formklippede buksbom. Her dog klippet i liguster.