Blog af havearkitekt Frank Kirkegaard

Få styr på haven med en havearkitekt

Det er forår, og lige om lidt går det for alvor løs i haven. Med udsigt til en periode med forholdsvis lune temperaturer, så vågner havefolket for alvor op og går i gang med at luge. For nogle er det en sur pligt, fordi de har svært ved at finde ud af, hvor de skal starte og hvor de skal begynde. Og med bitre erfaringer fra året før, hvor de alligevel ikke nåede det hele, så kan det nogle gange knibe med begejstingen.

Havearkitekten løser problemerne

Så er det jo, at jeg i al beskedenhed foreslår dem at få besøg af en havearkitekt, der kan gøre haven lidt nemmere og en hel del smukkere. Og så bliver det faktisk sjovt at ordne haven. Så går det fra at være sur pligt til kreativ udfoldelse til at være ren afslapning og rekreation.

Jeg sidder for tiden og opdaterer hjemmesiden havearkitekt.dk, hvor intet mindre end landets førende og højest uddannede havearkitekter præsenterer nogle af deres haver og haveplaner. I den forbindelse har jeg lige lavet en meget kort inspirationsvideo for min gode kollega Lone Skjødt, der har fået en dejlig gårdhave ud af en stenørken. Kik med herunder. Det tager kun 28 sekunder af forvandle en have 🙂

Men skynd dig at bestille en havearkitekt. For lige om lidt har de så travlt at der er flere måneders ventetid

Skriv et svar

%d bloggers like this: