Hvis man spørger Google, hvad der interesserer haveejerne mest, så ser det ud til at det er ukrudt. Det er i hvert fald det, der bliver søgt suverænt mest på i forhold til havedesign, havearkitekt m.v.
Desværre ser det også ud til at interessen for haver generelt er faldende. Alle haverelaterede søgninger toppede omkring 2005 – på trods af at der kommer flere og flere internetbrugere til hvert år. Uhyggeligt.
Vi må bare håbe at det er fordi alle haveejerne bruger deres tid i haven, i stedet for at sidde foran computeren. Og at de allerede har fået styr på deres havedesign, men kun mangler at få bugt med ukrudtet.