Lige nu er jeg ved at gøre klar til mit indianerbed bag haveskuret. Her har jeg fået lavet et højbed med plads til majs, bønner og squash, som jeg har set det dyrket i Mellemamerika.
Majsen støtter stangbønnerne, der giver kvælstof til jorden, og squashen dækker jorden for ukrudt. Et smart princip, der har virket i hundredevis af år.
Bønnerne er oven i købet af sorten ‘Cherokee Trail of Tears’. De er direkte efterkommere af de selv samme bønner som Cherokee indianerne tog med sig da de flygtede fra nybyggerne.
Knoldede frugter fra Andesbjergene
En anden indianervækst jeg skal prøve i år, er oka, Oxalis tuberosa. Den dyrkes ellers mest som fattigmandskost i Bolivia, men nu skal den prøves.
Med sine spredte knolde minder oka lidt om kartoflen og bruges på nogenlunde samme måde. Blot er knoldene mindre og skulle smage lidt af lime.
Vi får se, om der er en god grund til, at den ikke er mere udbredt.
Tak for en inspirerende blog!
Velbekomme 🙂