Plejeplan for Lynghøjen

Oversigt

 

planlynghojen
klik på billedet for at se kortet i fuld størrelse.

 

Baggrund

lynghojen2_600500px
Lynghøjen er for nuværende præget at tilgroning med forskellige træer og buske samt brombær.

Ifølge lokalplanen fra 1989 ønskes højen bevaret og udlagt som et rekreativt aktiv for områdets beboere. I planen er skitseret et åbent område med spredte grupper af beplantning

Ifølge deklaration fra 1991 er ejeren forpligtet til at bevare jordhøjens omfang og karakter, herunder navnlig jordhøjens tilstand mod vest med græs og lyng. Enhver form for beplantning og udtynding af beplantning samt yderligere anlæg af trappe/rampe m.v. må kun foretages med godkendelse af Bornholms Statsamt. Da Bornholms Statsamt ikke længere eksisterer, må man formode at påtaleberettigelsen er overgået til Bornholm Regionskommune. De har dog ikke registreret Lynghøjen med nogen form for fredning.

Det må formodes at Lynghøjen oprindeligt har været mere eller mindre dækket af lyng og langsomt er blevet invaderet af først fyr og siden løvtræer. Det har medført at højen nu er groet til med krat og træer, og det har bevirket at den eksisterende lyng er forsvundet. Lynghøjen fremstår nu som en lidt blandet hybrid mellem et stykke natur og en bypark og f.eks. blodbøgen har udviklet sig til et stort smukt træ, der værdsættes af de lokale beboere. Her vokser et bredt udvalgt af både skovfyr og mange forskellige træer som birk, lind og kristtorn, men også f.eks. flere guldregn, der har en mere haveagtig karakter.

For at bringe Lynghøjen tilbage til det udtryk, den må formodes at have haft ved indførelse af deklarationen, vil det være nødvendigt at fælde en del træer og rydde noget af det krat, der er vokset frem.

Hvis Lynghøjen skal helt tilbage til sit oprindelige udtryk med større lyngflader (i det tidlige stadie af tilgroning), så skal alle træer på nær fyrretræerne fældes, og det øverste muldlag skal skrælles af, så der er håb om at et nyt lyngtæppe kan etablere sig. Det er dog urealistisk og ikke helt det, der er lagt op til i hverken deklaration eller lokalplan. I stedet vil det være på sin plads at arbejde hen imod den naturlignende karakter, der medførte, at der blev lavet en deklaration for højen.

Plejeplanen tager derfor udgangspunkt i at rydde op i den eksisterende bevoksning, så bevoksningen bliver mere åben og naturlignende samtidig med, der tages hensyn til områdets rekreative værdi.

Der er ikke foretaget en egentlig opmåling af højen, men plejeplanen er udarbejdet ud fra det foreliggende planmateriale samt registreringer i området, hvor planter, stier mv. er placeret efter vurderinger på stedet.

muld2_600500px
Der er efterhånden kommet en næringsrigt muldlag ovenpå på klitten.

Forslag til rydning, genopretning, og pleje

De største problemer er

• Tilgroningen med brombær, der kan komme til at dominere højen og dermed forringe naturrigdommen, og som på sigt også vil blive en alvorlig forhindring for færdsel i området.

• De eksisterende trappeanlæg trænger til en renovering, især det nordøstlige trappe er slidt i et sådant omfang, at den slet ikke bruges længere, så der er opstået en sti ved siden af trappen, der er kraftigt eroderet pga. regn.

• Generel tilgroning med krat og store træer.

Rydning
Det nødvendigt at fjerne al opvækst af især brombær, ahorn og ask. Også andre selvsåede træer som hestekastanje og elm bør fjernes, ligesom guldregn, der mere hører hjemme i have og park. Flerstammede træer og buske bevares til fordel for de oprette mere skovagtige træer. Døde og farlige træer skal fjernes.

Selvsået fyr bevares, mens der tyndes ud i det tætte krat
Selvsået fyr bevares, mens der tyndes ud i det tætte krat

Skrænterne på alle sider gøres mere åbne, så der er større sammenhængende felter, der udelukkende består af græsser og urter. Ind imellem kan der fortsat være partier med lav, selvgroet busk- eller trævegetation og enkelte solitære træer.

Øverst på højen holdes den østlige del åben, dog med en afskærmende tæt bevoksning over mod boligerne mod øst som det allerede er nu, hvor taks, kristtorn og større træer bevares. Busk- og undervegetation samt enkelte større træer fjernes.

Vest for stien arbejdes der hen imod en lysåben bevoksning mod bredkronede ældre træer med en undervegetation af græs og urter. Der tyndes ud i de mange tynde og lodrette birketræer, så der kommer god afstand mellem dem, og så de mest krogede og flotte eksemplarer for lov at blive stående.

Længst mod vest, på kanten af skrænten er målet en lavere, selvgroet busk- eller trævegetation med enkelte større solitære træer, og her udtyndes ved at fjerne enkelte af de største og mest oprette træer, mens de mere krogede og lavere træarter bevares, så karakteren af kystnær bevoksning understreges. Den tætte gruppe af birk ved skrænten bevares, og der holdes frit omkring dem.

Flerstammede krogede træer giver karakter ud mod vest
Flerstammede krogede træer giver karakter ud mod vest

Genetablering
Trappeanlægget midt på højen (nordøst) er nedslidt i et sådant omfang, at den slet ikke bruges længere, så der er opstået en sti ved siden af trappen, der er kraftigt eroderet pga. regn. Det trænger til en total fornyelse, der kan ske enten ved en tilsvarende ny trappe i træ eller en mere integreret stentrappe som skitseret på billederne herunder. Under alle omstændigheder er det nødvendigt med en reetablering af højen, hvor den er eroderet pga. regn og slid. Det kan være nødvendigt at opgrave tørvestykker/beplantning andre steder på højen og placere langs trappen og etablere lave hegn eller sten, der skal forhindre folk i at slide på beplantningen, indtil den har fået fat. På samme måde kan der være brug for ”påfyldning” af stien, hvor den er mest slidt. Her kan evt. bruges stenmel, hvis det bliver for løst at forny med sand.

gltrappe_600500px

nyetrappe_600500px

Hvis der er et stort ønske om at genetablere hedelyng, bør det ske på den sydvestlige skrænt, men det vil ikke være let at få til at se naturligt ud eller i det hele taget at få det til at trives.

Fortsat pleje
Brombær holdes nede. De klippes helt i bund minimum en gang om året hvert efterår inden bladfald og også gerne en gang i løbet af forsommeren, indtil de er mindre dominerende.

Lavere træer og buske som mirabel, kirsebær og vilde roser skal have lov at så sig selv på skrænterne og kan evt. holdes nede ved stævning, så de bliver flerstammede. Skrænterne skal dog stadig overvejende holdes åbne, så terrænet er synligt.

Åbne områder med græs- og urtevegetation holdes med et til to årlige tilbageklipninger med kratrydder. Det afskårne materiale fjernes fra området, så jorden ikke tilføres flere næringsstoffer men tvært imod udpines. På lang sigt kan dette medføre, at der igen bliver basis for at hedelyng og revling kan genetablere sig eller i det mindste, at der skal mindre pleje til at forhindre at området springer i tæt skov. På sigt kan plejen reduceres til slåning hvert 2. år eller selektiv fjernelse af uønsket opvækst (brombær/større løvtræer) hvert 2-3 år.

Øverst på højen, hvor der nu er mange birketræer, arbejdes der hen imod en spredt bevoksning af bredkronede ældre træer med en undervegetation af græs og urter. Enkelte nye selvsåede eksemplarer af kirsebær, birk og skovfyr skal have få lov at vokse frem, så der sker en gradvis foryngelse af træerne.

Længst mod øst bevares den store blodbøg og andre store træer så længe det ønskes af beboerne og så længe de ikke er til fare for at omgivelserne. Her skal der fortsat være en varieret bestand af træer i forskellige aldre med en undervegetation af selvsåede buske samt græsser og urter.

Døde og farlige træer skal fortsat fjernes.

udsigt2_600500px
Krat holdes nede og kirsebærtræet opstammes, så udsigten fra bænken fritholdes.

Kort med plejeplan

planlynghojen
klik på billedet for at se kortet i fuld størrelse.

 

Skriv et svar