Grønne Oaser I New York

Indrømmet. New York er først og fremmest højhuse, yellow cabs og blinkende neonskilte. Og gudskelov for det, for ellers kunne vi jo lige så godt være taget til Rø. Meeeen som en rigtig natur- og havemand var jeg jo alligevel på jagt efter rigtigt liv i den store by.

2014-08-30 20.04.26_600500px

Et af de mest oplagte og trendy steder at lede efter en grøn oase er The High Line, et nedlagt godsbanespor i 2. etages højde, der nu er omdannet til én lang park. Den er blevet ekstrem populær og er nu fyldt med turister, frivillige gartnere og smarte pop-up caféer.  Et dejlig sted, en fantastisk historie og et meget vellykket redesign, hvor de gamle jernbanespor er smukt bevaret og sat ind i en ny kontekst.

IMG_4584_600500px

P8280407_600500px

En af de mange frivillige gartnere.

P8280454_600500px

2014-08-31 07.32.50_600500px

7 AM

Det var fascinerende at gå på det smalle grønne spor med udsigt til de trafikkerede veje nedenunder og højhusene rundt omkring. En grøn oase, ja – det kan man godt sige, men ikke et fredfyldt sted med mindre man tager derop igen kl 7 om morgenen, som jeg gjorde. Så er der kun enkelte søvnløse småbørnsforældre med barnevogne.

Green Thumbs

Rundt omkring i byen ligger der også enkelte grønne frimærkehaver, de passes og plejes af frivillige. De er meget herlige, lidt rodede, men alligevel fuld af overskud og sjove indfald. Her ville jeg gerne være med, hvis jeg boede i byen.


P8280469_600500px P8280470_600500px

P8280473_600500px

P8280474_600500px

Central Park

Selvfølgelig. Den 8 km2 store grønne firkant midt i New York er et must. Her er naturligvis også fyldt med mennesker, men parken er så stor, at der alligevel er overraskende fredfyldte oaser rundt omkring, hvor man kan sidde helt i fred. New York er blevet en af verdens mest populære byer at bo i, og det skyldes ikke mindst at bystyret er begyndt at tænke mere grønt de sidste 10 år, hvor der en kommet flere rekreative områder som The High Line og nye spændende arealer langs hele havnefronten.

IMG_4823_600500px

Strawberry Fields. Forever.

2014-08-31 12.00.59_600500px

Det er fantastisk fremsynet, at de fik lavet denne park i New York. Og ikke mindre fantastisk, at den stadig er der den dag i dag, når man tænker på, at den ligger på noget af verdens dyreste jord. Det må KRIBLE i fingrene på boligspekulanterne.

Det har ofte været en kamp at bevare bare mindre stykke grønne områder i en by som København. Men man kan da håbe, at udviklingen er ved at vende, nu hvor politikerne kan se at grøn investering betaler sig. Både i New York og Enköping. For nu at citere John Lennon: “You may say I’m a dreamer, but I’m not the only one…”

Ekspertdag i Odense

I dag var jeg på med Haveselskabets øvrige eksterne eksperter på tur rundt i Odense og omegn få at få lidt inspiration og lidt payback time for al vores stillen-til-rådighed med gratis rådgivning til Haveselskabets medlemmer.

2014-08-20 10.17.16_600500px

Landskabsarkitekt Steen Himmer viser rundt

Landskabsarkitekt Steen Himmer viste os først rundt i kulturbotanisk have, hvor han fortalte om udfordringer mht. pleje m.v. Bagefter var vi i Skovhaven ved Hollufsgård, der er en nyanlagt og meget spændende byskov med flere intersante beplantninger og indlæg. Den glæder jeg mig meget til at følge udviklingen af.

2014-08-20 11.46.49_600500px

Landart i løbende forvandling/nedbrydning.

Her var blandt andet nogle spændende tiltag med installationer af træ, der langsomt får lov at forgå samtidig med de skaber levesteder for forskellige dyr og svampe. Så kan publikum følge udviklings- (eller afviklings-) processen – både skulpturelt og biologisk.

Sanderumgaard

Efter frokosten kørte vi til godset Sanderumgaard, hvor ejeren Erik Vind selv tog imod og viste os rundt i haven, der har fået støtte til Realdania til at genskabe de flotte kanaler i Johan Bülows romantiske haveanlæg.

2014-08-20 14.39.26-2_600500px

Erik Vind fortæller med begejstring om det omfattende projekt.

2014-08-20 14.43.44_600500px

Næsten som at være i Monets have udenfor Paris.

2014-08-20 15.04.05_600500pxJeg måtte desværre smutte før tid, da jeg skulle nå et fly, så jeg nåede ikke at få kage. Til gengæld fik jeg lov at tage en genvej gennem den ellers lukkede private have foran hovedbygningen. Det var næsten lidt royalt.

 

Parker i Stockholm & Enköping

IMG_1133_600500px

Stockholm er skøn om sommeren, når man kan tage på tur ud i Skærgården, men selv på centrum er der masser af gode oplevelser for have- og naturinteresserede. Ude på øen Djurgården lige ved centrum er der foruden et skønt naturparkområde også en seværdighed for ægte haveromantikere. Rosendahls Trädgård er stockholmernes pusterum, hvor de kan tage ud og ficka og spise kanelboller, mens de nyder de smukke omgivelser med masser af sommerblomster og små fine haver.

IMG_1086_600500px

På Rosendahls Trädgård er der selvpluk af sommerblomster. Række efter række af alskens blomster i alle farver. Man tager en saks med ud og plukker løs, og bagefter betaler man pr. vægt. Hermed en idé til fri afbenyttelse.
IMG_1081_600500px

IMG_1165_600500px

Less is more

Enköpings Parker

Når man nu er kørt hele vejen til Stockholm, så er det meget nærliggende og tage et smuk til Enköping, der kun ligger en times kørsel væk. Her i denne forholdvis lille flække af en by, har de formået at sætte sig på det havearkitektoniske landkort ved at omdanne en række af byens parker til blomstrende oaser af stauder og græsser.
IMG_1199_600500px

Det har været en investering der hurtigt har tjent sig hjem igen. Den verdensberømte hollandske havedesigner har sat skub i processen med sine fine sammenplantninger. Landskabsarkitekter, byplanlæggere, anlægsgartnere og parkforvaltere valfarter nu til byen for med egne øjne at se hvordan man får meget mere skønhed for forholdsvis få penge.

IMG_1203_600500px

Man kan endda tage et lille turist-tog rundt og se på alle herlighederne. Det kommer rundt omkring de fleste parjker og gør nogle stop undervejs. Så ved man hvad der er, og man kan så besøge favoritterne i ro og mag.

IMG_1381_600500px

Haver på trods

Christiansø, eller rettere Ertholmene, er et af mine absolutte favoritsteder. Om sommeren er der ingen steder, der kan hamle op med dette næsten magiske paradis (og, jeg HAR været på Bali). På sådan en sommerdag emmer alt af idyl, og det er let at glemme de barske forhold som planterne må leve under om vinteren. De må nøjes med et ganske tyndt lag jord oven på den hårde granit, og de må finde sig i at blive revet, rusket og slået mod klipperne gennem en lang vinter og et endnu længere forår.

IMG_0014 (1)_600500px

Men de barske forhold er netop med til at gøre planterne endnu smukkere. Lidt krogede og vejrbidte smyger de sig om klipperne. Yderst taknemmelige for den gode sommer, der altid kommer til sidst.

IMG_0024 (1)_600500px

Ind imellem ligger der så nogle små lommer med små perler af haver, trukket op langs et hus eller beskyttet af solide klippevægge. de små blomstrende oaser virker ekstra sødmefulde på baggrund af de hårde klipper.

IMG_0027 (1)_600500px

Haverne ligger gemt bag solide mure, men man kan snige sig til et kik over lågerne.

IMG_0038 (1)_600500px

Kartoflerne er godt beskyttede bag de høje mure.

IMG_0077 (1)_600500px

Om sommeren er vinterens trængsler lykkeligt glemt

IMG_0031 (1)_600500px

Haverne er små, men altid hyggelige.

Begravet i skønhed

Nogle gange kunne jeg godt tænke mig at være en humlebi og kunne kravle dybt ind i rosens allerhelligste, sanselige skønhed. Men jeg må stå udenfor og kikke på herligheden. Heldigvis slipper duften ud, og heldigvis kan jeg i stedet vandre dybt ind i sanselige haver og få mange gode oplevelser der.

IMG_0070_600500px

Humlebi dybt inden i den smukke Ghislaine de Feligonde

I går var jeg fx på Fredriksdals Trädgård i Helsingborg. Dagen inden dagen i dag, hvor der er den store rosenfest. Roserne er på deres højeste og alle render rundt og river og nipper og stiller an til den store begivendhed. Så alt er perfekt og så er der forholdvis frit for de store menneskeopløb, så jeg tage tage billeder i fred og ro. Herligt!

IMG_0105_600500px

Dronningen af Danmark

IMG_0154_600500px

Men Fredriksdal er ikke bare roser, det er også en smuk anlagt parkagtig have med en meget fin afdeling med grøntsager og krydderurter, der nok er et besøg værd. Så hermed en anbefaling til at lægge vejen forbi, næste gang du er hinsidan.
IMG_0159_600500px

IMG_0183_600500px

Fredriksdal venter på dig, og der er plads på bænken.

Skønne skolehaver

Jeg kan huske at da JEG gik i skole, der havde vi skolehaver nede i gården. Dengang interesserede det mig ikke synderligt og haverne blev da også sløjfet mens jeg gik på skolen. Det var ikke rigtig oppe i tiden. Folk fik anlagt store græsplæner og plantet stedsegrønne planter. Det skulle først og fremmest være nemt.

Nu er det igen blevet moderne med Grow your Own, og diverse kendisser fortæller gladeligt om alle deres FANTASTISKE hjemmedyrkede grøntsager (i 2 x 1 meter palleramme).

skolehaver

skolehaver i Grøndalsparken

I mellem disse op- og nedture inden for grønsagsdyrkningen har der ligget forskellige skolehaver i København kommune, der har været drevet af fantastiske ildsjæle uden hensyn til tidens modeluner. De ligger der stadig, og er mere populære end nogensinde før. Nu er der imidlertid kommet hjælp til pasningen af studerende, der gratis hjælper til mod at få deres egen lille lod med grøntsager. Skønt at se og et virkeligt dejligt sted at være.

IMG_9816_600500px

skolehaver

Børnene får “hands-on” oplevelser med blomster og grøntsager.

skolehaver

Skolehaverne benytter sig også af de sociale medier

skolehaver

Aktivt udeliv med socialt samvær!

Orange is the new black

Orange is the new black, sådan hedder det i hvert fald på Netflix. Hjemme i haven forsøger jeg mig med både orange og black i det nyrenoverede havehegn som jeg fik opdateret på arbejdsfællesskabsdagen forleden. Det spiller fint sammen med de orange stole og det sorte havebord. Overvejede at lave to orange lister, men efter at have kikket på det, har jeg nu bestemt mig for ikke at færdiggøre den nederste, men i stedet fjerne den helt. Og så skal listen liige være en smule mere varm i farven for at ramme stolene.

orange is the new black

 

Og så skal man jo huske at lave kontraster, så det er heldig at de blålilla kongelys har spredt sig velvilligt i haven. Dem slipper jeg vist heldigvis aldrig af med.
IMG_8843_600500px

Havemarked på Bornholm

Det årlige havemarked på Bornholm er efterhånden blevet lidt af et tilløbsstykke med omkring 1000 besøgende, der kan vælte sig i alle typer af fristelser for havenørder og andre haveinteresserede. Både blomster, urter, installationer, pileflet, jernstativer og diverse nødvendigheder til den alt for perfekte have.

Der er masser af rare havemennesker der gerne vil snakke og også helt almindelig ikke-havemennsker, der var ude for at få lidt inspiration, så jeg fik også en lille tegneopgave med hjem. Dagens højdepunkt var da vi fandt nogle store (meget store) gamle jernvinduer til Lisbeths upcomming orangeri – jeg glæder mig til at se det færdigt.. Selv fandt jeg en fin gammel bakke, jeg nok aldrig rigtig får brug for samt en par spændnede planter fra Enghøj Staudehave.

Havefestival

Steffen og Søren sørger at ingen lider nød under årets Havemarkeds.

IMG_8814_600500px

Have-Hanne havde også sin egen lille bod, hvor hun solgte spændende ting fra haven

Hyldest til maj

Maj er den bedste måned. Basta. ….. eller også er det oktober … eller hele sommeren? Året er fyldt med god oplevelser, men her er i hvert flad en række hyldestbilleder til maj. Enjoy !

IMG_8297_600500px

IMG_8329_600500px

IMG_8402_600500px

IMG_8528_600500px

IMG_8535_600500px

IMG_8415_600500px

IMG_8436_600500px

IMG_8221_600500px

Genbrug til Haven

Har lige været på en inspirerende Redesign Camp på Bornholms Designfabrik, hvor vi skulle lave nye ting af affaldsprodukter. Det var en broget skare af designere, iværksætter og andet godtfolk, der var mødt op for at prøve at finde ud af, hvordan man kunne udvikle en socialøkonomisk virksomhed baseret på genbrug.

fra trillebør til trilbar lænestol

Skønt med en dag, hvor vi kunne få lov at lege.

genbrug-til-haven08

Fra kedelig ødelagt havestol til trendy siddemøbel med cykelslanger.

Genbrug til haven

Det var meget inspirerende at se folks kreativitet og opleve alle de ting, der kunne laves af en bunke tilfældig gammel skrammel på forholdsvis kort tid. Der blev bl.a. lavet en masse genbrug til haven. Jeg tror, jeg vil kikke lidt dybere i containerne næste gang, jeg er på genbrugspladsen. Selv fik jeg lavet en fin gynge ud af et gammel cykelhjul og et bundt kasserede el-ledninger. Den var i hvert fald populær hos børnene – se foto længere nede.

genbrug-til-haven11

Hængekøje af gammel fodboldmål.

genbrug af cykelhjul til gynge

Mit eget forslag til en gynge lavet af cykelhjul og el-ledninger.

genbrug-til-haven09

Dejligt genbrug til haven.

genbrug-til-haven06

Evaluering med god stemning

genbrug-til-haven05

Siddemøbel med indbygget sollys.

genbrug-til-haven04

genbrug-til-haven03

redesign

nyt bord af gammel bakke

Læs også mit tidligere indlæg om genbrug af paller.