Josiasæblet – første del


Fik besøg på arbejdet i dag, hvor min kæreste Birgitte stolt kom med tre flotte eksemplarer af det nye “Josiasæble” opkaldt efter hendes søn, der såede det for snart mange år siden, hvorefter det led en kummerlig og halvglemt tilværelse i en potte i haven. For et par år siden blev det plantet ud på “Lenes Grund”, da vi ikke rigtig selv have plads til det, og i år var så første år med gevinst: Store, flotte og sunde æbler. Det store spørgsmål var så, hvordan de smagte.

josiasAeble

Det allerede legendariske Josiasæble

Et hurtigt sammenkaldt smagsdommerpanel beståede af åbne og nysgerrige mennesker fra mit kontorfællesskab + Birgitte og jeg fik æren af at være de første i verden til at smage det nye Josiasæble og ……  det smagte helt vildt godt!

josias2013

Mens Josiasæblet stadig brugte potte.

Let syrligt og krydret, men stadig med meget sødme. Et super sprødt æble med et godt fast og frisk bid. Absolut et æble med stort potentiale. Den ene af forældrene (moderen) er sandsynligvis et Bramley(lignende)-æble for sådan et har Birgitte i haven, og det må være her Josias har fået kernen. Det er også et meget stort æble ligesom Bramley og sandsynligvis også triploid. Faderen er som sædvanlig ukendt. Tilbage er blot at teste, hvordan det er med holdbarheden, sundheden og gemmeværdien. Hvis det holder hele vejen, så kan det gå hen og blive penge værd, men under alle omstændigheder er det sjovt at have fulgt en ny æblesorts udvikling og se den blive til et godt æble.

birgittehushave01

Modertræet til højre i billedet.

Herefter følger de hårde forhandlinger i retsalene, når Josiasæblet bliver til et lille guldæg. Historien om Bramley-æblet viser at det ikke nødvendigvis er “opfinderen” i form af den, der har sået æblet, der får rettighederne. Bramley var nemlig en slagter, der overtog grunden efter den familie, hvis datter såede æblekernen på stedet. Da æblet blev populært krævede han, at det blev opkaldt efter ham, da det skulle opformeres. I dag er det englændernes foretrukne madæble og der produceres nu for 500 mill. kroner Bramleyæbler hvert år.

Allerede nu fik Birgitte kun allernådigst lov til at plukke to æbler af Lene (hun stjal det tredje), for Lene ville også selv have lov at smage, og der var kun 6-7 stykker på træet. Så spørgsmålet er, om det er Birgitte (og undertegnede), der har passet æblet som spæd, Lene der har lagt jord til eller Josias der i sin tid såede æblet, der skal have rettighederne. Jeg tror dog vi finder ud af det. Ellers har Josias nok fat i den lange ende – og han læser også økonomi på universitetet.

Følg den spændende udvikling her på siden.

Fun facts
I begyndelsen af 1900 tallet opstår æblesorten Ingrid Marie spontant i have hos skolelærer Madsen på Vestfyn, fordi selvsået plante fra formentlig Cox Orange ikke luges op. Frøplanten bærer frugt omkring det år almindelig valgret indføres for kvinder i Danmark.

IMG_9318_600500px

Josias kort efter han såede æblekernen

2 comments… add one
  • Oh du milde – tillykke med din nye titel som “flyvende” foarmr – hvor dejligt og sikke et yndigt navn til lille vidunderlige skf8nhed. Og hjertelig tillykke til de glade fore6ldre.God pe5ske

  • En herlig og fantastisk historie om Josiasæblet, som jeg også har haft den store ære, glæde og fornøjelse af smage! Helt fantastisk smag, præcis som du beskriver den!
    Det bliver herligt at følge historien fra frø til en forkvaklet opvækst i en glemt potte – og til den lykkelige slutning, hvor den glemte ælling bliver til en flot svane.
    Eller hvordan det nu var. 😉
    Glæder mig til fortsættelsen. Om æblet klarer at blive lagret i vinter –
    helt til forsiden på havebladet!
    Alle gode tanker til Josias og æblet! 🙂

Leave a Comment

Previous Post:

Next Post: