Haver på trods

Christiansø, eller rettere Ertholmene, er et af mine absolutte favoritsteder. Om sommeren er der ingen steder, der kan hamle op med dette næsten magiske paradis (og, jeg HAR været på Bali). På sådan en sommerdag emmer alt af idyl, og det er let at glemme de barske forhold som planterne må leve under om vinteren. De må nøjes med et ganske tyndt lag jord oven på den hårde granit, og de må finde sig i at blive revet, rusket og slået mod klipperne gennem en lang vinter og et endnu længere forår.

IMG_0014 (1)_600500px

Men de barske forhold er netop med til at gøre planterne endnu smukkere. Lidt krogede og vejrbidte smyger de sig om klipperne. Yderst taknemmelige for den gode sommer, der altid kommer til sidst.

IMG_0024 (1)_600500px

Ind imellem ligger der så nogle små lommer med små perler af haver, trukket op langs et hus eller beskyttet af solide klippevægge. de små blomstrende oaser virker ekstra sødmefulde på baggrund af de hårde klipper.

IMG_0027 (1)_600500px

Haverne ligger gemt bag solide mure, men man kan snige sig til et kik over lågerne.

IMG_0038 (1)_600500px

Kartoflerne er godt beskyttede bag de høje mure.

IMG_0077 (1)_600500px

Om sommeren er vinterens trængsler lykkeligt glemt

IMG_0031 (1)_600500px

Haverne er små, men altid hyggelige.

0 comments… add one

Leave a Comment