Gårdhave i Landskrona

Kom hjem i går efter en dejlig haveweekend med “Trädgårdrundan” i Nordvestskåne og havearkitektbesøg i både Sverige og på Sjælland.

Trädgårdrundan er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor over 70 private åbner deres haver for andre haveinteresserede. Her er masser gode ideer og  inspiration at hente. Info kan ses på dintradgard.org – her er også beskrivelse af “Rosrundan” d. 30 juni.

IMG_6808_500500px

En af haverne var en ganske lille gårdhave hos Kerstin Aggestam og hendes mand i Landskrona. Selv beskriverde den således i kataloget:

Gammaldags innergård, belagd med trottoarsten. Lummig med formklippta träd, blåregn, buxbom och klängrosor. Flera olika rum och sittplatser. Klängande murgröna och krukodling. Belägen i nostalgiska Kvarntoget i Landskrona. Kan ge inspiration till den lilla trädgården, “mycket på liten yta”.

IMG_6802_500500px

 

Det er jo altid lidt af et sats, når man besøger haver ud fra beskrivelsen, uden at have set billeder derfra. Men denne have skuffede ikke, for der var virkelig god inspiration at hente til den lille have. Og utroligt at se deres før-billeder, der hang på væggen under halvtaget/udestuen. Der lignede stedet et billede fra Rusland i 80’erne.

IMG_6812_500500px

Den lille gårdhave var delt op i 3-4 haverum, så der var masser af gode siddepladser.

IMG_6794_500500px

Bagerst i haven var en lille plads overdækket med en blåregn, der kun var få år gammel, men som allerede dækkede godt.

IMG_6800_500500px

Bemærk den lette konstruktion med smalle stykker pladejern, der bærer blåregnen.

 

0 comments… add one

Leave a Comment