Gårdhave til Bornholms Hospital

I dag var jeg indbudt til reception i anledning af den nye gårdhave på Bornholms Hospital som jeg tegnede en plan til sidste år. Det er den første af to planlagte gårdhaver, der nu er lavet færdig. Faktisk var jeg overrasket over at den var færdig. Jeg vidste ikke engang, at de var begyndt at anlægge den, og havde faktisk forventet at anlægsgartneren eller hospitalet havde kontaktet mig, når de gik i gang med projektet. For selvom jeg havde beskrevet projektet og lavet både plan og planteliste, så var det ikke detailprojekteret, og der er altid nogle ting, der er åbne for fortolkning, når et projekt skal realiseres.

hospital5

hospital1

Den oprindelig plan

Heldigvis havde anlægsgartner Lang fulgt projektet ret nøje, så det endelig resultat ser godt og lovende ud, og børnene var rigtig glade for den nye legeplads – og de vidste jo heller ikke at der oprindeligt havde været planlagt en anden og lidt større legeplads.

hospital3

De nye planter er godt på vej, og skal bl.a. skærme en smule for de ansattes lille hjørne i den ene ende af gårdhaven.

 

hospital2

De forskellige opholdspladser skilles af vha. aflange bænke.

Se planteplan m.v. 

 

4 comments… add one
  • Nå det er dig, der har tegnet gårdhaven 😀 Jeg har fulgt deres arbejde her i foråret. De er godt nok kommet langt, siden jeg har været der for små 4 uger siden! Glæder mig til at se den, når jeg kommer igen om en 5 ugers tid.

    Hjerteligst

  • P.s. Nyder iøjeblikket Rigets store, flotte gårdhave.

  • Hej Zep. Det lyder ikke godt, at du skal tilbringe så meget tid på hospitalerne, men så er det jo godt, at der er gode kræfter, der arbejder for at der skal være nogle gode oplevelser for dem, der opholder sig der.

    Jeg håber også at Bornholms Hospital finder penge til den anden gårdhave, jeg har tegnet. Den er mere “haveagtig” med små afdelinger, hvor man kan slappe af og med et lille drivhus, så man kan sidde der uden for sæsonen – og måske endda få lidt jord under neglene.

  • Hej Frank.

    Tak skal du have. Ukrudt forgår ikke så let, selvom det får lidt kraftigt modgang…

    Jeg vil håbe sammen med dig for endnu en gårdhave så! Forhåbentlig får jeg ikke glæde af den. Men jeg kan godt afsløre, at mit eget drivhus har været en lise for sjælen sidst på vinteren og i foråret, mens jeg var hjemme. Duften af jord og begyndende grønt liv kan måske ikke udrette mirakler for helbredet, men så afgjort for energien. Og herovre har jeg netop savnet at kunne få en smule jord under neglene og ikke “blot” nøjes med at kigge 😉

    Hjerteligst

Leave a Comment