Tegneprogram til haveplan

Havens Nyhedsbrev efterspørger i denne uge et godt program til tegning af haveplaner. Selv bruger jeg normalt papir og blyant. De tegneprogrammer der fås, er sjældent ret gode, og det er let for amatøren at glemme de rumlige og æstetiske overvejelser i benovelse over, at man rent faktisk kan få noget på papiret.

Når det er sagt, så bruger jeg en sjælden gang Google Sketchup, hvis jeg skal vise en haveplans rumlige virkninger eller blot som præsentation til lidt større opgaver. Det er et gratis tegneprogran i 3D, hvor man kan manøvrere rundt og se planen fra alle mulige vinkler. Det er muligt at importere forskellige planter, bænke og andet inventar til haven, så man ikke selv skal bruge tid på at lave det.

Haveplan

Haveplan GoogleSkethup vs Virkeligheden

Fordele ved tegneprogram til haveplan

Problemet med tegneprogrammerne er, at de tager ret lang tid at lære at bruge ordentligt, samt at det stadig er meget hurtigere at tegne med papir og blyant, især hvis du bruger det gennemsigtige manifold-papir, hvor du nemt kan arbejde videre på et nyt stykke papir ved at lægge det over det gamle.

Fordelen er dog, at tegningerne kan få et mere professionelt look, end hvis man som nybegynder vil sætte sig ned og tegne en haveplan i hånden for første gang. En anden fordel er, at man hurtigt kan konstruere tegninger i 3D, når først modellen er lavet. Og med Google Sketchup kan du endda lave en lille film, hvor du går rundt i haven.

Movie lavet med Google Sketchup

tegneprogram til haveplan

tegneprogram til haveplan viser 3D

Andet eksempel fra samme have

Herunder er der så lige et prof. eksempel på, hvordan man kan visualisere sin haveplan. Det er mest tænkt som inspiration, og ikke noget man selv skal bruge tid på at lave :-).


2 comments… add one
  • Hej Frank!
    Jag såg att din artikel om buxbom är med i månadens nummer av Haven! Jag skulle gärna vilja ha en tidning (eftersom bl a min hand är med!), men den säljs inte i Sverige. Hur får jag tag på den, kan du skicka?
    Hälsningar
    Katarina

  • Hej Katarina

    Tak for sidst, jeg skal skal sørge for, at der bliver sendt en blad til dig og Simon Arne. Jeg vil gerne have vist flere billeder fra din smukke have og lavet en egentlig havereportage, men måske kan jeg få lov til at gøre det senere, hvis altså HAVEN og du giver mig lov

Leave a Comment

Previous Post:

Next Post: