Tusind og én nat på Øland


“Tusen och en natt” var årets tema på Capellagården på Øland. Desværre blev det kun til to nætter for mit vedkommende, men det var alligevel en stor oplevelse at være til høstfest på øen. Det er én stor folkefest med en mylder af mennesker og tonsvis af græskar alle steder. Stort set alle indbyggerne havde sat flere græskar udenfor deres huse, og man kan ikke køre langt uden, der er en udstilling, en kunsthåndværker eller et lille fika-stelle, hvor man kan drikke kaffe og spise græskarkage.

Der var udsmykning, underholdning og lækre retter på Capellagården

Capellagården i Vicklinge på Syd-Øland er et uddannelsessted for økologiske gartnere og kunsthåndværkere. Der er fine køkkenhaver, et lille pomet, mange fine krudderurter m.m. Steder bare emmer af positive vibrationer og det var dejligt at hilse på Emma Fritz, der nu er lærer på stedet. Hun har tidligere arbejde i Landbohøjskolens have, hvor hun lavede nogle fantastiske sommerblomstbede. Men nu er hun vendt tilbage til Capellagården, hvor hun selv er uddannet.

Store flokke af gæs holder til på Øland

Første dag på øen var i det smukkeste solskinsvejr, og næste dag var øen indhyllet i en mindst lige så smukt (men knapt så varm) tågedis

Efterårsstemning på Capellagården

En majslabyrint med kunst var et af mange indslag til høstfesten


 

Solnedgang over Sverige

2 comments… add one
  • Sikke dejlige fotos – de kan nu noget med haver i SVERIGE!
    Har du også været på Tage Andersens Gunillaberg? Ellers ville jeg gerne se en fotoserie derfra. God tirsdag til dig 🙂

  • Desværre nåede jeg ikke Gunillaberg i denne omgang, der var så meget at se på Øland, men den er på listen for Tage Andersen er altid en rejse værd

Leave a Comment