Høstmarked i sensommersol

Søndag var der dømt solskin og sensommerstemning på Dammegård lidt uden for Rønne.

Det Fælles Gårdsalg og FuldkommenKorn lagde længer og gårdsplads til Bornholms Grønne Høstmarked, hvor der var fokus på de lokale bæredygtige og økologiske produkter.

Her kunne vi smage på lækre lamme- og oksespegepølser og drengene kunne prøve at male deres eget mel og bage pandekager over bål. De fik også et par sodavand fra ciderprrojektet og fik ellers tiden til at gå med at samle kastianier og finde frøer i dammen. Så selv om de blev “tvunget” med fik de alligevel en god dag ud af det og Victor er HELT vildt med lammespegepølsen  fra Hammershuslam, så den bliver nok et fast indlæg i madpakken i den nærmeste fremtid.

Vi voksne kunne bruge tiden på at snakke med Dorte fra FuldkommenKorn, Christian fra Bornholms Biavlerforening, Kokken  Thomas Rothe, væversken Karoline le Dous og Annemarie og Signe Kure fra Bornholmerdynen Og så kunne vi købe økologiske grøntsager fra Nydal og græskar fra Ellis i Poulsker. Dejligt at se så mange spændende initiativer på Bornholm.

Nede i landbohaven var der bål og pandekagebagning

Den grønne Hokkaido er et smukt og smagfuldt græskar, som jeg vil dyrke næste år.

0 comments… add one

Leave a Comment