Besøg hos mediedarling

Var lige forbi Prags Boulevard i formiddags, da jeg skulle hente min computer, der var blevet repareret hos Neverboot ude på Amager.
Her ligger et fælles køkkenhaveprojekt på en del af Boulevarden, som er et halvoffentligt areal- Jeg har set en del til projektet via deres facebookside, og der ser ud til, at der er foregået en masse dejlige arrangementer, især med fællesspisning og andre sociale tiltag. Projektet har også fået god omtale i andre medier og blev tidligere på måneden valgt til KPH AWARD 2011. Så jeg var lidt spændt på at opleve det i virkeligheden, og se om der var nogle rigtige mennesker derude, der kunne fortælle lidt om deres erfaringer.
Som som en rigtig GYO’er (Grow your own) synes jeg, at det er et rigtig god ide, at få storbyboerne til at dyrke deres egne fødevarer samtidig med, at man laver et godt fællesskab omkring det. Desværre var der ikke er et øje at få øje på, og porten var låst med en stor jernkæde. Faldefærdige højbede stod hulter til bulter på rester af gammelt asfalt.  Stedet virkede unægteligt noget trist og rodet. Ikke et sted jeg umiddelbart fik lyst til at gå og dyrke mine grønsager. Men som de vist også skrev i Weekendavisen, så er det ikke det ydre det kommer an på.

 

Det kunne nu godt se ud, som om der mangler en ansvarlig  tovholder til at sørge for tingene bliver ført ajour og der bliver holdt rent rundt omkring på pladsen. En der tager over og sørger for de lidt kedelige opgave også bliver udført, når nyhedens interesse er falmet hos de hippe grønsagsdyrkere, og de har høstes de første lækre salater og begynder at opleve skadedyr og sygdomme i salaten.

Det er selvfølgelig en svær balancegang, for det gælder jo om ikke at brugerne skal føle, at det er deres sted. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke på, om der ikke kunne være brug for en pensioneret gartner eller lignende som “pladsmand” En der altid er der, hvis der kommer nogle børn forbi, én der kunne hjælpe med gode råd, og én der lige tager en tur med fejekosten, når dagen er ovre. Også selv om stedet primært er et socialt eksperiment.

Min egen kolonihave har nu også sine egne triste øjeblikke, og jeg kan ikke bedømme projektet ud fra et enkelt besøg en lidt tung dag i september, hvor stedet er låst af. Jeg håber bare rigtig meget, at entusiasmen varer ved og fortsætter med nye kræfter til næste forår, når det ike længere har nyhedens og mediernes interesse. For der ER en god ide at dyrke sine egne grønsager lokalt.

1 comment… add one
  • Ja, det har du ret i, det ser sørgeligt ud! En pladsmand, én der brænder for stedet, ville kunne gøre en forskel her. Er det ikke somom et sted, hvor ingen rigtig føler et ansvar, hurtigt falder af på den?

    Her mangler en overordnet ‘hjælpende hånd’ til at organisere og rydde lidt op – hvis brugerne ikke selv evner det.

Leave a Comment