Kartoflerne skal i jorden

I dag var jeg ude og stikke et jordtermometer ned gennem plastikdækket i mit kartoffelstykke. Jeg gav termometerets røde streg god tid til at finde sit leje og trak spændingen lidt ud ved at løsne jorden i bedet til løg og rodfrugter. Det gør jeg helt enkelt ved at stikke en greb godt ned i jorden og vrikke frem og tilbage.

Meldingen fra termometret var lige så klar, som den var kort: 11 grader. Og det var dermed startsignalet til at lægge de første kartofler. Faktisk på høje tid, for de kartofler, jeg har forspiret i spagnum, udviklede vildt lange spirer, en dag jeg vendte ryggen til.

forspirede kartofler

De mest forløbne kartofler har jeg dog lagt i et par plastic baljer, hvor de kan vokse videre. Dem kan jeg lige præcis klemme ind i mit vægdrivhus, som jeg lavede sidste år. Her er de beskyttet mod de lave frostgrader, der stadig kan komme om natten.

2 comments… add one
  • Det fremgår af billedet at kartoflerne ligger til forspiring i jord. Det har jeg også gjort i gennemsigtige plastbakker. Jeg kan se kartoflerne har dannet en voldsom mængde rødder der er flettet ind i hinanden. Hvordan adskiller man bedst kartoflerne når de lægges i jorden?

  • Hej Frank. Du trækker dem bare forsigtigt fra hinanden.
    hilsen Frank

Leave a Comment

Previous Post:

Next Post: