Lad der blive lys

– Det ligner Chicagos Tivoli! sagde min nu afdøde svigerfar altid, når vi kom forbi et sted med lidt rigeligt med julelys i haven. Nu har jeg aldrig set Chicagos Tivoli, men jeg vidste godt, hvad han mente: Lidt for mange forskellige farver og lidt for meget blinkeri. I hvert fald efter hans smag. Forleden var jeg nær kørt i grøften, da jeg intetanende kom forbi et – nå ja … Chicagos Tivoli, der pludselig dukkede op efter et vejsving langt ude på landet. Kulørte rensdyr og animerede julemænd blinkede om kap i nattemørket sammen med et utal af andre kulørte figurer, jeg ikke nåede at registrere, inden jeg havde passeret.
Mit lysnet med LED-lys er mit eneste overlevende udelys med intakte pærer.
 
 

Københavns Tivoli viser vejen

Selv kunne jeg ikke finde på at pynte så meget op i haven, og jeg også er glad for, at min nabo ikke gør det. Alligevel bliver jeg i godt humør, når jeg ser en af disse haver, hvor man er gået lidt amok.Jeg nøjes med et enkelt LED-lysnet. Det lyser smukt op på bambussen ved kælderindgangen. Jeg kan dog allerede se, at der nu mangler lidt lys bag i haven, hvor jeg havde lyskæden sidste år. Det gav en bedre dybde i haven, når jeg stod inde i huset og kikkede  ud.  Men jeg har stadig en hemmelig drøm om at pynte mine træer helt tæt med et utal af små lys, som de gør det i Tivoli. Der bruger de ikke bare træer og buske som tilfældige lysholdere. De kikker på hvert enkelt træ, og ser hvordan det bedst kan pyntes.
 

Nyd de små detaljer

Nu er det ikke alle forundt at kunne dekorere sine træer som Tivoli. Til os er der heldigvis andre mere undseelige, men lige så gode oplevelser at hente, hvis vi blot er opmærksomme på dem.  Fuglene for eksempel. Jeg har allerede haft stor glæde af min fedtklumper, og hvad deraf følger af sultne fugle. Jeg har nærmest allerede fået en ny solsorteven, der bliver siddende i mit lille kirsebærtræ, selvom jeg går tæt forbi, og alle andre fugle flyver forskræmte væk. Og farverne er flotte, når man kommer tæt på. Lige nu er haverne fyldte af forfrosne og vejrbidte roser, der aldrig får lov at folde sig helt ud. På én gang ganske elendige og helt fantastisk smukke, når de står med den hvide sne i baggrunden.
Man skal tæt på for at nyde vinterhavens smukke detaljer.
 
 
0 comments… add one

Leave a Comment

Previous Post:

Next Post: