Den rette opbinding

Roserne har haft det godt i år. De har blomstret fantastisk i den varme sommer, og de har siden hen nydt godt af en pæn mængde nedbør, der har givet en god vækst. Det gælder også for klatrerosen ‘Mme. Alfred Carrière’ bagerst i haven.

Den trives fint i skyggen, men har alligevel strakt sig efter solen, så den har fået flotte lange skud ud fra muren. Dette hovmod resulterede i, at hele rosen væltede i efterårets første voldsomme blæst. Opbindingerne med jutegarn var efterhånden blevet møre og kunne ikke holde, da vinden tog godt fat i de våde blade.

”At blive ved jorden” tjener ikke klatrerosen bedst. Den skal bindes forsvarlig op.

Skær klatreroserne tilbage nu

Det var så god en god anledning til at tynde ud i grenværket. De remonterende klatreroser behøver ikke en hård tilbageskæring, men det går fint at klippe årsskuddene tilbage. De kan afkortes ned til 20 cm’s længde om nødvendigt. Men ikke længere, for det går ud over næste års blomstring. Det er godt at beskære, inden efterårsstormene for alvor tager fat. Så er der ikke så mange blade tilbage, som vinden kan ruske i. For det hårde vejr kan slide hårdt på roserne. Dels kan de som hos ”Madam Alfred” rive sig løs og vælte omkuld og dels kan stamme opbindinger skære sig ind i grenene, så de tager skade.

Stærk, blød og fleksibel

Det kan være svært at finde et rigtig godt opbindingsmateriale. På det lokale plantecenter kan jeg vælge imellem plastikstrips, espaliertråd, jutegarn eller bast. Det er enten for hårdt og ufleksibelt eller for kortlivet.Jeg er mest glad for jutegarnet, da det er diskret og rimeligt holdbart. Den faldne rose vidnede dog om, at jeg bør tjekke opbindingerne oftere, hvis det skal bruges, da det trods alt ikke holder mere end et par år. Både ståltråd og plastikstrips holder årevis, men kan til gengæld gnave sig ind i barken til skade for planten.
Ståltråd kan let lave skade på planten, hvis opbindingen ikke jævnligt kontrolleres.

Gode alternativer?

Til opbinding af træer har jeg tidligere brugt gamle cykelslanger, som er både skånsomme og holdbare. Til gengæld pynter de ikke ligefrem i haven. Det samme gælder brugte nylonstrømper, plastikstrimler o.l., selvom det selvfølgelig hjælper at klippe dem i smalle strimler. Fra Irland har jeg hjembragt en grøn gummiarmeret wire, der hidtil har været noget af det bedste jeg har haft. Nemt at arbejde med, holdbart og skånsomt mod planterne. Efter et par år begynder gummiarmeringen dog at smuldre. Søgninger efter ”Plant ties” på nettet giver bl.a. anbefalinger på velcroprodukter, samt noget der hedder flexi-tie. Det ligner en brun udgave af min grønne irske og anbefales af flere af Englands førende haveskribenter. 

Jeg har nu bestilt en rulle flexi-tie på nettet og vil senere vende tilbage med en vurdering.

En gummiwire er nem at arbejde med og holder rimeligt længe, selvom den smuldrer.
0 comments… add one

Leave a Comment