Frodig, varm sommer

Hold da ferie for en varm og herlig sommer vi lige har haft – og som forhåbentlig varer ved et stykke tid endnu. Haverne nærmest eksploderede fra slutningen af juni, og sjældent har jeg set så overdådige rosenbuske totalt dækket med blomster. Jeg er lykkelig for, at jeg holdt ferie hjemme, så jeg kunne nyde det gode vejr, den overvældende blomstring og – ikke mindst – holde liv i krukker og nyplantninger med vandkanden. For det hele brændte desværre også hurtigt af i den varme sommer. Da jeg ikke vander i kolonihaven, blev det en trist affære. Heldigvis er jorden i min egen have dejlig muldrig og holder godt på vandet, så det var kun krukkerne, der for alvor krævede opmærksomhed.
Birgittes klatrerose ‘Adélaïde d’Orléans’ er efter 3 år kommet godt op og blomster smukt i det gamle æbletræ.

Ferien gav tid til at afslutte et af mine kedelige hængepartier i haven. Den gamle terrasse udenfor huset er støbt på stedet og består af et 40-50 cm tykt lag beton, som jeg af hensyn til min ryg har valgt ikke at bryde op. Jeg havde dog fået en mand til at hakke et par af fliserne op med en tryklufthammer, så jeg kunne lave et sti (min badebro) ned til havebassinet. Desværre viste det sig, at han ikke kom helt i bund, men kun havde brudt de øverste 25 cm. Det underliggende beton har forhindret mig i at føre det sidste stykke af badebroen op til terrassen. Men forsynet med hammer, mejsel og vinkelsliber fik i løbet af en meget varm sommerdag has på så meget beton, at jeg kunne føre brædderne hen over resterne.

Det varme hjørne

Med 30 grader i skyggen er det varmt at være jord- og betonarbejder, så til minde om den varme sommer og mine fysiske anstrengelser har jeg valgt planter i varme farver til det nye bed, der dukkede op. På den ene side af stien satte jeg bl.a. et par flotte, mørkt røde dagliljer – ‘Red Spider’ og ‘Sammy Russel’ – sammen med en mørk stjerneskærm og japansk blodgræs, Imperata cylindrica ’Red Baron’, der har smukke røde spidser. Til den anden side fandt jeg en Libertia ’Goldfinger’, der med sine guldgule blade kan lave ild i haven sammen med den tibetanske kirsebær, Prunus serrula, som med tiden får en skinnende, brunrød bark. Jeg ser allerede mig selv stå som gammel mand under skyggen af kirsebærtræet, og fortælle om, hvordan jeg egenhændigt (ikke et ord om tryklufthammer) hakkede 50 cm beton op med de bare hænder i 35 graders varme i den legendariske sommer i 2010.

 

Den gule Libertia ‘Goldfinger’ stammer fra New Zealand og skulle kunne klare ned til 10 graders frost.
0 comments… add one

Leave a Comment

Previous Post:

Next Post: