Rød-hvide farver

Der stadig håb for fodboldlandsholdet. Men når det gælder mine egne rød-hvide tropper, er det ved at være slut for denne omgang. De tilbageværende radiser er lige så trætte og bitre, som jeg selv var efter vm-kampen. Nu bliver de hevet op, så jeg kan få plads til nye håbefulde spirer. Det vil dog være at føje spot til skade, hvis jeg såede gulerødder i den hollandske nationalfarve. De ellers udmærkede grøntsager er tilmed indført til Danmark af hollænderne på Amager. Oprindeligt i en lilla udgave, som de lidt for dygtige hollændere hurtigt fik fremavlet til en orange variant. I stedet har jeg valgt nye rød-hvide radicchio-salater som jeg nu har sået i højbedene udenfor kontoret. De skal helst sås inden sankthans, hvis de skal nå at udvikle ordentlige hoveder – ellers er der dømt selvmål, når høsten skal i hus sidst på sæsonen. Men nu kan jeg se frem til en god afslutning.

Forsinket udspil i køkkenhaven

De to squashplanter trængte både til gødning og til mere plads omkring rødderne.

Nu hvor jeg alligevel var i gang udendørs, tog jeg mig sammen til at få nogle hængepartier i hus. Det kolde forår og forrige uges mange havebesøg har sat mig bagud i den samlede stilling i kolonihaven. Så det var tid til at få kridtet banen op.

Først gjaldt det de to squash, jeg har haft ståede på bænken en uges tid. De var blevet lidt gullige i ventepositionen, og var ivrige efter at komme ind i kampen. Med en placering ude i det ene hjørne er jeg sikker på, at de nok skal sende flere udløbere langt ind i feltet.

Tomaterne har også stået klar i flere uger. De fik en fast plads inde i det lille vægdrivhus, der alt for længe blot har fungeret som opbevaring. Men nu går vi også snart ind i sæsonens anden halvleg, hvor vi gerne skulle til at høste frugterne efter forårssæsonens hårde så- og planteprogram.

Lækre kombinationer i krukken

Hvert år tilplanter jeg min aflange plantekumme med nye krydderurter. På planteskolen fandt jeg både gamle, solide kendinge som timian og merian samt spændende, nye talenter som lakridstagetes og den sydafrikanske Tulbaghia violacea med hvidløgssmag. 

Jeg endte med en holdopstilling, hvor to merian dannede sikre spydspidser, godt bakket op af solide bagstoppere i form af solbærmynte og ananassalvie samt lakridstagetes som en satsning ude på fløjen. Med de nye indkøb kan grillsæsonen bare komme an.

Det er skønt, at sommeren nu for alvor er kommet, og godt at jeg har haft et par lange eftermiddage til at få stoppet nogle af de sidste huller. Nu er der heller ikke flere åbninger i mit staudebed. Men der er altid nye planter, der frister. Og alt kan ske, så længe sommeren er ung.

Ananassalvien har stort vækstpotentiale og fik en central placering i opstillingen.
0 comments… add one

Leave a Comment

Previous Post:

Next Post: