Haven ved Svanekegården

Var til “fernisering” på haven ved – Bornholms aktive kulturcenter – Svanekegården i går

Jeg var blevet opfordret til at lave en haveplan for stedet “i den gode sags tjeneste” og fordi det er moderne med frivilligt arbejde. Det kunne jeg ikke stå for, så jeg udarbejdede en fin skitse i løbet af et par lange vinteraftener, og bad dem kontakte mig, hvis skitsen førte til bevillinger. Det gjorde den, og arbejdet blev lavet efter skitsen, dog uden at jeg blev kontaktet under udførelsen. Så jeg var lidt spændt på, hvordan det hele var kommet til at se ud, da jeg mødte op i går sammen med den lokale presse.

Heldigvis var de sluppet godt fra det, og de havde da også fulgt planen, så godt som muligt. Enkelte bede var lidt vel kantede og planterne var måske ikke helt de sorter, jeg havde forestillet mig og heller ikke så vitale som man kunne ønske, men det skal nok blive flot, når det hele vokser til. Det gamle staudebed var pænt bevaret og chausséstenene lå rigtig flotte. Og brugere og besøgende var allerede glade for den nye have, der nu spiller fint sammen med Svanekegården, og som ikke mindst er meget lettere at passe. Vi blev dog enige om at buksbomkanten rundt om rosenbedet skulle rykkes lidt ud, og at der skulle plantes den manglede buksbomkant omkring det gamle staudebed.

svaneke1
svaneke10
svaneke7

Da jeg var derude sidst så der sådan her ud, så der er da sket noget.
svanekeG1

0 comments… add one

Leave a Comment

Previous Post:

Next Post: