Skvalderkålsfetichisme vs mælkebøttehad

Under overskriften Skvalderkålsfetichisme brokker Asker Hedegaard Boye sig i dag i Weekendavisen over sommerens “moderisk trivielle” haveprogrammer som Ønskehaven, HokusKrokus, Han, hun og haven, Have Haves osv. der alle er bukket over samme læst om nogle stakler, der har en forsømt have, men reddes af en “havemand (m/k), der aser og river og kratter i jorden til sin egen udtalte tilfredshed”.

Til den klagesang er skvalderkålsfetichisme et smart men ikke særligt rammende ord, når det nu åbenbart gælder om at komme af med skvalderkålen. Selv har jeg ikke set så mange af programmerne, men nok til at give manden ret i, at det tilsyneladende er den samme historie, der gentager sig, og at det i virkeligheden ikke handler om haver og planter, men mere om at se hvor glade folk bliver, når der kommer nogen og ordner deres ukrudtsmareridt for dem. Helt gratis. Dejligt, men det kunne være lige så godt, om der var nogen der kom og lagde nyt tag på huset eller bare pudsede deres sko og smurte børnenes madpakker.

Mælkebøttehad var måske et mere passende ord for den slags udsendelser, hvor der tales til fordel for Instant Gardening, hvor det hele skal overstås på en weekend. Det folk har brug for, er jo i virkeligheden en havecoach, der skal hjælp dem i gang med at dyrke haven og nyde livet i den, frem for at få et eller andet fotogent makværk af en planløs plantesamling trukket ned over hovedet.

Det var sådan vi gav U-landshjælp for 25 år siden: byggede en smart fabrik i Tanzania, og tog så hjem igen, hvorefter den forfaldt, fordi ingen i landet havde nogen ide om, hvordan den skulle vedligeholdes, eller kunne skaffe reservdele. Sådan går det også med de haver, folk får smidt i hovedet. Men det er jo også lige meget, for det handler jo ikke om haver, men om at lave billige, fotogene udsendelser som tiltrækker et rimeligt antal seere, med andre ord: seertals-fetichisme.

0 comments… add one

Leave a Comment

Previous Post:

Next Post: