Flere sten i haven

I weekenden kom jeg så lidt videre med havebassinet. Jeg havde fundet nogle store sten i kolonihaven, så jeg kunne begynde at lave kanten, på det jeg nu kalder den billige langside, fordi den skal laves af gratis marksten.

sten

Jeg kom et par meter hen ad kanten inden jeg løb tør for sten, men i mellemtiden lykkedes det mig via den lokale webmarkedsplads at komme i kontakt med en landmand, der havde masser af sten liggende. Så der tager jeg nok ud i himmelfartsferien og henter til det sidste stykke.

CRW_5507

Jeg plantede kanten til med hosta og græsser jeg hidtil har haft stående i krukker. Jeg har snart tømt alle krukkerne for at have noget at putte i jorden. Selv om det er en lille have, går der mange planter til, når et helt nyt areal skal tilplantes. Det er godt at det snart er plantebytte i haveselskabet, der kan jeg forhåbentlig få nogle ekstra planter. Gerne nogle, der kan vokse lidt ud over kanten og blødgøre stenene. Det skal jo trods alt ikke være den rene stenørken.

0 comments… add one

Leave a Comment