Plant dansk

Bringing nature home” er titlen på en nyrevideret bog jeg lige har set reklame for på nettet (30 % rabat indtil 21. april!). Jeg har smuglæst den på Googlebooks, og set at den nok ikke er så relevant for et dansk publikum, men problemstillingen er global, og er derfor også værd at have i baghovedet for danske havejere.

Kort sagt handler det om, at insekter ofte er afhængig af bestemte hjemmehørende planter for at fuldføre deres livscyklus. Et kendt eksempel er sommerfuglen Nældens Taktvinge, der er afhængig af brændenælder for at kunne formere sig. Når vi så luger og planter en masse “fremmede” planter i vores have forringes insekternes levemuligheder og dermed også fødemulighederne for fuglene og andre af havens dyr. 

Så moralen er, at vi ikke skal luge så hidsigt i hjørnerne af haven, og at vi skal plante flere hjemhørende planter i haverne.

0 comments… add one

Leave a Comment